Grundlæggende Ide.

Der var en gang tre venner, som havde stået i lære sammen, og nu var uddannede elektronikmekanikere. De havde købt hus på samme vej, og nu var tiden kommet til at fordybe sig i deres hobby - modeltog -. Den ene havde et hus med en stor kælder, som var egnet til en stor modelbane. Dette var året 1976, hvor grundtegningen til banen blev lavet. Grundideen med banen var, togene skulle kunne køre rundt hele tiden, og krydse ind imellem hinanden. Det var ikke meningen, at køre fra den ene ende til en anden, og tilbage igen. Samtidig skulle det kunne være en automatisk bane, så man kunne rangere og passe andre ting ind imellem, samt underholde tre mennesker. Efter de første samtaler, blev vi enige om at oprette en TOGKLUB, så vi kunne få nogle penge at arbejde med. Vi skulle have en mødedag om ugen, med pause i sommerperioden. Kontingentet skulle være 100KR. om måneden. Banen begyndte som en analog bane efter 3 skinnesystemet, med Märklin's spor M. Det mente vi var det bedste, og der var meget brugt at købe til en rimelig penge.

Arbejdet med opbygningen af banen.

Rummets størrelse er på 7,5 m * 4,5 m med krav om et gennemgangsareal på 90 cm. Banen blev nu på 3,0 m. * 4,5 m. da der skulle også være plads til en racerbane til børnene. Pladen blev nu lavet at 22 mm. spånplade, og nogle kraftige ben med vandrette bjælker, så man kunne kravle op på den uden at det gik i stykker. Vi havde besluttet, ikke at lave et hul i midten, men en gang bagved, så det var muligt at komme til banen fra 2 sider. Det var det letteste når banen skulle have service, og når togene faldt af. Denne opbygning gik der en del tid med, da vi kun arbejde på banen en aften om ugen. De to spor banen rundt var hurtigt lavet. Det var jo hele grundideen med banen. Fra starten vad banen kun i et plan, og den skulle bestå af en strækningsbane og en rangerbane. På rangerbanen var der mange forsøg med den bedste mulighed for at rangere. Vi forsøgte med et rangerbjerg, men godsvognene havde svært ved at løbe nedad, med så meget fart på, at de kunne køre i risten. Den ide blev opgivet. Märklin var nu kommet med et nyt spor, et skiftespor med 3 udgange, og det mente vi var et godt valg. Vi indkøbte nu 5 af disse spor og lavede en rist af dem. Denne rist lå på tværs af banen med et 90 graders sving lige før. Det viste sig at være et dårligt valg, fordi vognene faldt af i svinget. Den lille bane i højre side var ikke i planen dengang.

Udvidelsen af pladen.

Der var nu gået nogle år, og interessen for racerbanen var faldet væk, så det areal af kælderen blev nu tilføjet til modelbanen. Det var en god ting, for nu kunne vi udvide med en drejeskive og en skydebro, samt en 6 sporet station med et godsspor på pladen. Vi fik også mulighed for en undergrundsbane samt en stor bjergbane. Ombygningen gik straks i gang og det tog også en rum tid før vi igen kunne køre på banen. Efter ændringen gik der meget tid med test af hvordan de enkelte dele af banen hang sammen, og vi lavede også nogle små rettelser. Omkring 1983 var vi så færdige med den endelige udformning af modelbanen. Nu var der så bare at være barn igen og lege med toget. 

Ændring af kontrollen med lokomotiverne.

Vi var ikke helt tilfreds med den måde lokomotiverne kørte på. De rykkede et lille stykke når man skiftede retning, hvis perfektomskifteren ikke stod helt rigtigt. Vi prøve med pulsbreddestyring til at drive motoren, men det blev ikke rigtigt godt. Vi kan frem til en løsning, hvor vi kørte med pulserende AC. Måden at gøre det på er ganske enkelt, man indsætter en brokobling i kørespændingen, der giver positiv spænding ud, og en anden til skiftespændingen, der giver negativ spænding. For at lokomotiver kan finde ud af det ændrede signal, må man indføre en diode til motoren og lyset i positiv retning, og en diode i negativ retning til perfektomskifteren. Derved opnår man to ting. Lokomotiver flytter sig ikke når man skifter retning, og lamperne brænder ikke af ved den højere spænding til omskiftning af retning. Endnu en god ting ved denne måde at styre på er, man kan have en meget stor transformator og lave en enkelt regulator til banerne. Vi har en transformator på 1000W, som jeg selv har viklet, som driver hele banen.

Computersystemet.

Det var meget svært at styre mange tog samtidig, og når det gik godt, kørte togene sammen et sted. Det kunne ikke blive ved med at gå. Året var 1983, og der var kommet noget nyt elektronik på markedet der hed microprocessor. En af os, Poul, kom med en ide om at bruge den nye teknik til styring af banen. Vi lånte et udviklingskit til en 8080 microprocessor, og prøvede på at finde en måde hvor man kunne styre lokomotiverne og skiftesporene. Vi blev enige om at denne løsning var den helt rigtige for os. Nu skulle vi finde en løsning, således at det ikke kostede os for mange penge. Jeg, Per, var blevet ansat i et computerfirma, og jeg lavede mainframe computere. Disse maskiner blev jævnligt skiftet ud til nye typer, så vi arvede en masse elektronik. Det var særligt relæer, strømforsyninger og afbrydere, vi kunne bruge. Nu havde vi delene, så var det bare at sætte det sammen.

Det der var meningen med styringen var, at lave et blokpostsystem, så togene ikke kørte sammen, og det skulle styres af sporskifterne, og afbryderne på stationerne. Med en omskifter 4 relæer 2 kondensatorer og to modstande, kunne man skifte et spor, og samtidig se hvordan sporet stod på sporplanen, og ikke mindst give computeren besked på forholdet. Toget blev standset med en afbryder på stationen, og computeren på den åbne bane. Computeren modtog data fra banen og kontrolpanelet gennem 4 interfacekort med 96 ind/udgange på hvert kort. Computeren var en ganske almindelig PC, og programmet havde jeg skrevet TURBO PASCAL. Da systemet var ved at være færdigt, mistede vi et medlem af klubben, men vi fortsatte os to. Det var i 1986.

Afslutning på første del af banens historie.

Programmet blev løbende opdateret gennem de næste 10 ÅR, og glæden ved at have en hobby, hvor vi kunne udvikle og motivere hinanden, var stor. Så skete der en meget dårlig ting for klubben. Det ene medlem, Hans Erik, fik mulighed for at flytte ind i et dejligt hus i Korsør, og så forlod han klubben. Så var der kun Per tilbage, og jeg fortsatte et stykke tid, men interessen faldt dog hurtigt. Banen blev så midlertidig lukket i 1994, men intet blev fjernet. Min ide med banen var at videreføre den når jeg fik bedre tid, eller når jeg gik på pension.

Forsøg på opstart banen efter 12 års dvale.

I 2006 blev jeg så fanget af den DIGITALE måde at styre en modelbane på, og jeg så mig omkring, for at finde de muligheder der var. Jeg talte med mange personer om digital styring af modeltog, og mit valg blev INTELLIBOX. Den kunne styre to lokomotiver samtidig, samt alle skiftespor. Jeg købte også nogle tilbagemeldingsmoduler til S-88 bussen, fordi jeg ville se hvordan det kunne arbejde sammen, inden jeg begyndte at ombygge den store bane. Jeg syntes det var meget svært at begynde på digital drift. Dette lå nu hen, uden der skete noget I juli måned 2007 fik vi i Dragør et skybrud, og jeg fik 35 cm. vand i kælderen. Hele den analoge styring var under vand, så jeg regnede ikke med at kunne bruge toget mere. Delene der havde været under vand blev tørret og renset, og sat til opbevaring et sikkert sted. Nu tænkte jeg endnu mere på hvad jeg skulle gøre, og lod modelbane sove endnu nogle år. I 2009 Fik jeg så gnisten igen

Genopstart af modelbanen efter 15 år.

Nu skulle det være, modelbanen skulle komme til live igen efter 15 års dvale, og det skulle være på DIGITAL form. Det var målet, så i november 2009 begyndte jeg på det. Modelbanen skulle laves tilbage, således at den kunne køre ANALOG, uden computer, for at finde de fejl der var. Jeg vidste jo at det kunne virke på den måde. Jeg brugte ca. 3 måneder på det, da jeg skulle lave nogle midlertidige tiltag, da jeg ikke brugte en computer. Rangerristen blev vendt 90 grader, så der var et langt udtræksspor i næsten lige linie. To blindspor blev koblet sammen, for at give endnu en cirkel. Nu var banen klar til at blive prøvekørt, renset og støvsuget. Der var ikke så meget støv, fordi den har været i en kælder. Hvordan skulle jeg så styre banen, hvad skulle jeg så bruge af program, og hvordan lavede jeg om på lokomotiverne? Det var de gode spørgsmål, der skulle besvares. Jeg kom til det endelige valg. Jeg vil anvende WIN-DIGIPET ver. 9, og bruge LOCONET som tilbagemeldingsnet. Nu var alt klar, nu var det bare med at få det til at virke.

Den DIGITALE del.

Jeg havde købt en lille startpakke, med et lokomotiv (V60), 3 vogne, en styrepult, en transformator og nogle c-skinner. Der skal strøm på banen, og jeg havde fundet nogle tegninger på internettet, af en booster Den begyndte jeg så at bygge, og der skulle også laves en strømforsyning på + og - 24 volt DC. Det kom til at virke, og senere har jeg bygget 4 mere så jeg kører med 5 boostere. Jeg ville ombygge banen i dele, men det gik så stærkt, at det ikke blev til noget, og lige pludselig var ANALOG DRIFT umulig. Lokomotiverne skulle også ombygges. Her valgte jeg en decoder fra Uhlenbrock type 75000 til små lokomotiver, 76200 til store lokomotiver. De har den fordel, at man ikke skal ændre noget med motoren, man kan beholde feldtspolen, og kun montere et filter. Nu kunne jeg køre med flere tog samtidig, skifte spor, rangere, og gøre som jeg ønskede. Jeg var gået over til DIGITAL togdrift. Nu manglede så bare at styre togene manuelt og automatisk. Til det bruger jeg WIN-DIGIPET, som kan det jeg skal bruge, og mere til. For WIN-DIGIPET kan se hvor togene er, skal man bruge nogle tilbagemeldingsmoduler. Jeg bruger moduler til toskinnesystem, da de måler strømmen i midterskinnen, så man ikke skal isolere en køreskinne. Det er ret umuligt på m-skinner. Så er alt klar til den store tegningsopgave, lave ruter og ture, for derefter at samle det til automatisk styring.

Arbejdet med Win-digipet er svært at tage hul på, men hvis man tager det lidt ad gangen går det fint. Jeg har arbejdet med programmet i 1½ år, og jeg kan stadig finde noget jeg ikke vidste.

Jeg syntes det for mig er den optimale løsning på DIGITAL TOGDRIFT af en modeljernbane.

I er velkomne til at kontakte mig, jeg stiller gerne min viden til rådighed for andre som vil i gang med DIGITAL MODELJERNBANE.